Kalender - se hvad der sker på Mors
Kalenderen er med arrangementer på Mors. Du kan også oprette jeres arrangementer.
Teater
Operettegalla
Onsdag
Mar
29


Onsdag den 29. marts 2023 kl. 19.30
Morsø Teater
Limfjordsvej 95, Nykøbing M
Firmaet til bevarelse af trefjerdedelstaktens ve og vel véd som bekendt, hvad der skal til, når der skal smides en fest - og vi kommer nok engang vidt omkring i repertoiret. Det wieneriske schwung er uundværligt, de populære melodier fra vore egne breddegrader uimodståelige - og så er der jo alle overraskelserne undervejs ! Den efterspurgte multi-sopran, Signe Asmussen, lægger vejen forbi, og den nylige debutant på Operaen i København, tenor Jonathan Koppel, kan også opleves i dette regi. Operetten lever - traditionen fortsætter - Velkommen til galla og OperetteKompagniets boblende univers! MEDVIRKENDE. Signe Asmussen, sopran, Jonathan Koppel, tenor, Thomas Peter Koppel, tenor, Allan Sjølin, guitar. FESTBANDET under ledelse af Carol Conrad og med Jakob Weber, slagtøj, Anton Lasine / Johannes Søe Hansen, violin og Kim Bak Dinitzen / Ingemar Brantelid, cello. Varighed 2t 15 min inkl. pause.
Pris: Entré: 330-405 kr + evt. gebyr